
Ekstra stærk støbegips
Ekstra stærk støbegips kan males med Colour Fix og farvepigmenter, men vii anbefaler at du venter med at male din gipsfigur til den er fuldt hærdet op, da den her vil være mest sugende og tage bedst imod malingen. Er gipsfiguren nystøbt, er der stadig meget vand i gipsen og den vil ikke suge malingen ligeså godt.
Lav flotte gipsfade med ekstra stærk støbegips
1. Find blade du vil lave aftryk af. Bland ekstra stærk støbegips op. Der skal ca. 3,3 dl vand i til 1 kg gips. Hvis gipsen er lidt for flydende lige efter den er blandet op, vent da et kort stykke tid, får du begynder at putte den på bladet. Du kan enten påføre med ske eller direkte med hånd – husk gummihandsker. Påfør 0,5-1,5 cm gips alt efter hvilken tykkelse du ønsker.
2. Lad gipsen sætte sig lidt og fjern så det overskydende gips langs kanten af bladet. Brug kniv eller andet værktøj – eller fingre. Husk fortsat gummihandsker. Glat bagsiden, så dit blad står stabilt efterfølgende.
3. Lad gipsen tørre ca. 2 timer. Jo tyndere lag der er lagt, jo længere tid har det brug for at tørre, for at blive så stærkt som muligt. Ekstra stærk støbegips er hårdt efter 2 timer, men det er ikke fuld hærdet før efter 8 døgn.
4. Fjern bladet. Alt efter hvor grundigt du fik rettet kanten til inden gipsen stivnede, kan det være det skal files yderligere til nu.
5. Så er bladet færdigt. Laker med Colour Fix for at holde det hvidt eller mal det i flotte farver med Colour Fix og farvepigmenter. Vent nogle dage med at lakere/male, så gipsen er helt tør.
49.00kr.